Ultraløb på Eriks Hold
Billeder fra Berlin

Eriks hold før starten i Berlin Halvmarathon 2010. Der var 19 20 fra Eriks Hold der deltog i turen og alle gennemførte løbet. Se tiderne og nogle beretninger fra de enkelte løbere i denne tråd fra vores Forum.
Aftensmad i Klubhuset efter træning
Vi har besluttet at gøre noget ved muligheden for at vi indimellem kan mødes efter træning og spise sammen om onsdagen i klubhuset. For dem der har lyst vil vi på Erik Hold fremover mødes i klubhuset efter træning den 2. onsdag i måneden. Første gang bliver så onsdag d. 10 februar 2010 efter træning og bad/omklædning. Det koster typisk 30 - 40 kr. inkl. drikkevarer, så husk kontanter hvis du vil med. Det er hensigten fra trænergruppens side, at vi altid vil være mindst én tilstede, hvis der skulle være spørgsmål eller input til træningen. I er velkommen til at piske en stemning op i Forum fra gang til gang mht. deltagelse :-)
Referat fra fællesmøde d. 9. januar 2010
Referat af fællesmøde, lørdag d. 9. januar.
35 deltog i ovennævnte møde hvor Erik orienterede om den nye træningsgruppe som består af Rasmus, Jesper, Erik og Karl der varetager træningen i de 3 grupper blå, rød og sort.
Niveauinddelt træning på Eriks Hold
Eriks Hold har haft vokseværk på det sidste, og ofte er vi mange i gruppen når vi løber. Da bredden i gruppen samtidig er blevet større, har det givet nogle udfordringer som vi gerne vil tage hånd om. Det gør vi for at både nybegyndere og erfarne, hurtige som knap så hurtige, fortsat kan få glæde af træningen.
Erik tildelt årets initiativpris
Breaking news:
Jeres udsendte fra erikshold.dk var pletten til årets 1900 julefrokost, som traditionen tro blev afholdt i Folkedansens Hus i Brabrand. En af traditionerne ved denne herlige fest, er uddeling af en pris til en person som i det forløbne år har været med til at gøre en forskel i klubben. Og dem er der heldigvis rigtig mange af i Århus 1900, så 'konkurrencen' er hård, og det må være en svær afgørelse i Motionsudvalget. Prisen gik i år til Erik, for hans indsats for Eriks Hold. I prisen lå også en anerkendelse generelt fra Motionsudvalgets side, at de forskellige hold i klubben er et aktiv for klublivet i Århus 1900. Stort tillykke til Erik for den velfortjente pris. Gi' Erik et klap på skulderen næste gang du ser ham :-) Klik på 'Læs mere...' for at se billedet fra overrækkelsen af prisen.
Flere artikler...
JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL













