erikshold.dk

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Niveauinddelt træning på Eriks Hold

Eriks Hold har haft vokseværk på det sidste, og ofte er vi mange i gruppen når vi løber. Da bredden i gruppen samtidig er blevet større, har det givet nogle udfordringer som vi gerne vil tage hånd om. Det gør vi for at både nybegyndere og erfarne, hurtige som knap så hurtige, fortsat kan få glæde af træningen.

Træningen opdeles fra januar 2010 i 2 niveauer. Det sker i praksis ved at vi laver en 'sort' gruppe og en 'rød' gruppe. Man kan frit vælge hvilken gruppe man har lyst at løbe i fra gang til gang. I sort gruppe vil tempoet i træningen være hurtigere end i rød gruppe. Rød gruppe vil træne i det niveau der kendetegner det nuværende gennemsnitsnivaeu på Eriks Hold. Er der mange i rød gruppe til en træning, kan vi vælge at dele gruppen i 2 for at løbe i overskuelige grupper.

Da det sociale element fortsat vægtes meget højt i gruppen, vil opvarmningen være fælles. Dog med mulighed for at sort gruppe kan vælge at dreje fra undervejs og afvikle resten af opvarmningen i et højere tempo. Begge grupper afjogger, og vi vil tilstræbe at træningen slutter på samme tid, så der også er mulighed for snak under udstrækningen efter træningen.

Vi har desuden valgt at have muligheden for at oprette en 'blå' gruppe. Den blå gruppe er en indslusningsgruppe, som skal tage hånd om nye løbere på holdet, som ikke umiddelbart er i stand til at falde ind i rød eller sort gruppe. Pt. er der ikke behov for en blå gruppe.

For at ovenstående kan lade sig gøre, har vi udvidet antallet af trænere i gruppen, så vi nu er en trænergruppe bestående af Erik, Rasmus, Karl og Jesper. Trænergruppen er repræsenteret i trænerudvalget ved Erik og Jesper. Rasmus vil primært varetage træningen i sort gruppe. Karl kan bistå sort gruppe, men også hjælpe i rød gruppe og evt. blå gruppe. Erik er spidsen for rød gruppe, hjulpet af Jesper. Jesper er ansvarlig for en blå gruppe, såfremt der opstår behov for denne.

Ovenstående har du mulighed for at give dit feedback til, når vi i starten af januar holder møde for hele Eriks Hold. Vi håber at den nye struktur på holdet vil blive vel modtaget, og at alle vil være med til at ovenstående kommer til at fungere i praksis.

Med venlig hilsen
Trænergruppen på Eriks Hold



 

 

Hjemmesiden er leveret og sponsoreret af  Juno.dk

Du er her: Forside