Verdo løbet alias Kageløbet.
Torsdag d.24.juni mødtes 3 medlemmer fra Eriks Hold i Randers. De havde sat sig for at gennemføre kageløbet, et lille hyggeligt familieløb i løbeklubben Randers Freja Motion. Ikke for at sætte rekorder, men for at spise kage!
Det var en varm solrig dag, og det myldrede med glade løbere i den lille klub. Alle kagerne stod klar – hjemmebagte kager lavet af klubbens egne medlemmer.
Peter og Anette, Birgitte og hendes Speedy-søs og mor, trillede ned til starten sammen med ca 200 andre. Humøret var højt, og der blev snakket så meget, at starten kom helt overraskende – men af sted gik det. 8km i aftensolen (varmere end først antaget) rundt på nyanlagt dæmning i Randers vestlige bydel.
Der var vand ved 4km, og selve ruten var meget flad. Faktisk også ret flot, da udsigten var ud til vand og marker på begge sider af dæmningen. Men hold da op, hvor var det varmt!
I målområdet blev man modtaget med tilråb og klap, og så var der kage….masser af kage!!! Med kaffe og te og snak i solen.
Kl.20.00 var der præmieoverrækkelse (og Speedy-søs vandt m en tid på 33.50).
Birgitte og hendes mor var heldige i lodtrækningen og kunne tage et par løbestrømper og et sæt shampoo/balsam med hjem.
Alt i alt et rigtig hyggeligt løb – og resultaterne også fine!
Peter: 41.23
Anette: 47.41
Birgitte: 48.36









