Det er jo simpelthen ikke logisk. Sådan tænkte jeg, da jeg for et halvt år siden så et indslag i DR2 Udland om en forsker, som hævdede, at det var sundere at løbe uden løbesko end med moderne støttende og støddæmpende løbesko. Jeg tror endda, at jeg fnøs lidt, da jeg blankt afviste indslaget som noget pjat. Men min skepsis skulle snart blive gjort til skamme.
I forbindelse med træningen til vores halvmaraton i Berlin døjede jeg bl.a. med en fibersprængning, iskiassmerter og smerter i min lænd og på bagsiden af mit venstre lår. Det førte mig på Eriks anbefaling ud til en dygtigt gut, som flere her fra holdet har stiftet bekendtskab med: Hans fra PainAway.dk.
Fibersprængningen fik han kureret med en enkelt behandling, men de øvrige problemer var tilsyneladende ikke så lette at slippe af med. Efter nogle ugers behandling og hjemmeøvelser foreslog Hans mig, at jeg prøvede at undersøge noget, han kaldte "Chirunning".
Heldigvis lyttede jeg til hans anbefaling. Chirunning er en særlig løbeteknik, hvis hovedprincipper kan koges ned til en let fremadlænet holdning, kortere skridt, hurtigere kadence og ikke mindst for-/midtfodslanding. På den måde bliver løbet til en slags kontrolleret fald og giver en bedre biomekanisk udnyttelse af kræfterne.
Men ét er jo teori, noget helt andet er praksis. Og jeg må med det samme slå fast, at chirunning virker - for mig og for mange andre. En hurtig søgning i diverse løbefora viser talrige eksempler på folk, der er blevet deres skinnebensbetændelse, knæ- og rygsmerter kvit, efter at de lært at løbe efter denne metode. Men det kræver masser af koncentration og øvelse, at lære en helt ny løbeteknik.
Skal man da ikke bare løbe, som det er mest naturligt for én? Jo - problemet er bare, at støttende og støddæmpende (og hundedyre) løbesko faktisk modvirker et naturligt løb. Løbesko, som vi kender dem i dag (opfundet af Nike i 1968) gør nemlig, at de fleste lander på hælen og ruller frem til tæerne. Denne hællanding og rullebevægelse skaber ifølge nye undersøgelser risiko for de selvsamme skader, som skoens polstring, støddæmpning, kiler og støtte egentlig skulle beskytte imod. Men hvis ikke skoen skal tage stødene fra - i mit tilfælde - 80 kg, der rammer jorden igen og igen, hvad skal så?
Kroppen er en fantastisk opfindelse, som har ført menneskeheden over stepper, skovbunde, ørkener og savanner igennem årtusinder. Helt uden løbesko. For kroppen har nemlig udviklet sin egen geniale støddæmpning ved hjælp af muskler, sener og naturlig løbeteknik, som gør, at det faktisk føles langt mindre hårdt at løbe uden sko. Hvis man benytter den rigtige teknik, vel at mærke!
Det, der overbeviste mig, var - udover alle de argumenter, der viste sig at være ganske logiske, trods min første skepsis - et lille forsøg hjemme på stuegulvet. Jeg prøvede simpelthen at løbe rundt uden sko for at få en fornemmelse af kroppens egen naturlige støddæmpning. Og sørme om det ikke var rigtigt: Mit løb blev lettere, og jeg landede let og ubesværet med nærmest lydløse skridt!
Jeg investerede derfor i et par løbesko helt uden støtte og med minimal støddæmning (Nike Free 3.0) kort efter Berliner Halbmarathon 2010. Allerede efter første tur i dem var de smerter, jeg havde døjet med i månedsvis fuldstændig væk! Jeg besluttede derfor at løbe Odder Allé Halvmarathon i dem efter blot to prøveture. (Det er selvfølgelig i strid med alle anbefalinger - men de virkede jo: Mine smerter var væk, min teknik var tydeligt forbedret - og jeg skar mere end ni minutter af min tid fra Berlin fem uger tidligere).
I går gik jeg så et skridt videre: Jeg løb min første tur i mine spritnye Vibram Fivefingers, som egentlig blot er en tåsok med en hård gummisål på en halv centimeters tykkelse. Det var en sjov fornemmelse at kunne mærke småsten og grene gennem sålerne, men jeg fik samtidig den fornemmelse, jeg havde da jeg løb barfodet rundt på stuegulvet. Det var pludselig let at mærke, hvordan kroppen skulle løbe. Man kan måske sammeligne med at komme fra en cykel med støttehjul til at opleve, hvor meget lettere man faktisk kan køre på to hjul, når man først har lært at holde balancen.
Nu er det selvfølgelig for tidligt at konkludere noget efter en enkelt prøvetur i mine nye barfodssko. Og selvom de skulle vise sig at virke for mig, er det jo ikke sikkert, at de også virker for dig. Men mine og andres oplevelser med chirunning og minimalistiske løbesko eller slet ingen løbesko er måske værd at have med i baghovedet næste gang, du får ondt efter det, der skulle have været en sund og dejlig løbetur i skoven.
Kære Peter, det er jo bare fedt at du udforsker de mange forskellige typer sko for netop at finde de helt rigtige for dig og dit løb også selv om det for mange garvede syntes lidt underligt med sko uden stød. I tidernes morgen løb jeg altid konkurrence i racersko - en betegnelse for en sko så lette som overhovedet muligt. Dette bevirkede også at støddæmpningen var nedsat kraftigt. Men følelsen af fart og tempo krydret med masser af selvtillid baner vejen frem for det optimale. Jeg glæder mig til at følge dig i dit sko projekt. Det er jo heller ikke for lirens skyld at Nike har udviklet sådanne sko. Pøj, pøj.
Jeg forsøgte efter vores lille snak på turen gennem "Randers Regnskov" mig med lidt let Chirunning .. uha jeg syntes, at det var svært - men jeg vil helt sikkert have teknikken i baghovedet, næste gang vi hilser på en bakke. Er overbevist om at jeg kom hurtigere op - bare lidt
Hans - jep ham kender jeg også. Han uddeler diverse hjemmeøvelser og allerede efter 2. behandling er mine hoftesmerter stærkt formindsket. Men det er mine fødder der driller. Har i dag været på Idrætsklinikken, som vil operere mig i begge ben gr. kramper og en sovende fornemmelse. Det tilbud har jeg sagt ja tak til - nu afventer jeg blot en dato.
Med hensyn til de der Fivefingers .. så har Hans foreslået mig at investere i et par . De er godt nok ikke særlige pæne, så jeg er særlig glad for, at du deler ud af dine erfaringer. Så kan jeg ud fra dine ord, beslutte om jeg vil gå ned på udstyr eller ej
Det er faktisk ret interessant. Jeg har fulgt din udvikling og kan jo med tydelighed konstatere at du både løber hurtigere – og ser langt mindre belastet og ”tung” ud når du løber, selv på de lange seje træk – og bakketræning. Og med de skader du beskriver fra din tidligere løbestil, skulle der jo en ændring til. Synes det er godt gået og det giver inspiration til selv at tænke i nye baner.
Om jeg selv prøver den af på et tidspunkt? Har oplevet at jeg selv er blevet hurtigere og stærkere ved varieret træning og god restitution (39min skåret af min marathontid på 8 måneder) - og jeg har været dejlig fri for skader i denne omgang, så jeg er ikke så bekymret for min løbestil, kun rigtig irriteret over udvalget af løbesko, når man skal have en sko, der er bred i forfoden og støtter en moderat pronering. Så er det primært klodsede dyre sko med store kiler, der virker tunge og begrænset i deres form. Det kunne være min motivation til at afprøve en lettere sko, a la Nike free, når jeg snarest selv skal ud og investere i nyt til fødderne. Men det kræver jo nok også at jeg så nytænker min løbestil….
Og dine oplevelser er klart en fortaler for at kaste sig ud i det og prøve!
Birgitte
Dinah skrev: Nej, nej, nej. Ikke en løbestil hvor man sparer energi. Så skal der jo skæres ned på kagerne
Tak for advarslen, Dinah. For en sikkerheds skyld har jeg valgt at klemme et Kageløb ind i sommerens program. Så håber jeg, at det går. Var det ikke noget for dig?
Løb i øvrigt en hyggetur på 17 kilometer i går i mine nye fingersko uden problemer - og uden at tage nævneværdigt på...
Pronerer du, så skal du løbe i pronationssko.
Er din løbestil neutral, skal du løbe i neutrale sko.
Det lyder jo meget logisk og er det første råd, man får, når man skal have løbesko.
Men er der overhovedet hold i dette råd? Læs denne artikel - og bliv i tvivl...:
Hej Peter, der er faktisk hold i det med mine egne erfaringer. Jeg pronerer en del og har en enkelt gang købt et par neutrale sko som jeg nærmest "faldt ud af" efter ganske få løbeture. Jeg mener at når man køber stødabsorberende sko skal man tage hensyn til pronation. Det er formentlig uden betydning når der løbes i Nike Free sko uden stødabsorbering. God weekend.
karlthyge skrev: Hej Peter, der er faktisk hold i det med mine egne erfaringer.
Hej Karl
Ja, egne erfaringer er det eneste, vi i sidste ende kan bruge til noget. Men jeg synes, det er interessant, at undersøgelsen i artiklen, jeg har linket til, rent faktisk viser, at man ikke nødvendigvis skal stole blindt på en sportsskosælger, der hiver en op på et løbebånd, hvorefter han ordinerer et par sko, som så skal sikre en god løbestil.
I mine øjne virker det lidt letkøbt, at man fokuserer mere på de tre centimeter død gummi, som man har under fodsålerne, end man bruger tid på de levende halvanden til to meter oven over fodsålerne. Det er jo ikke skoene, der løber - det er manden eller kvinden, der har dem på. Derfor skal svaret på mange af de løbeproblemer, vi løbere døjer med, måske snarere findes ved at undersøge, hvordan vi løber - i stedet for hvad vi løber i.
I den sammenhæng kan barfodsløb (eller minimalistiske løbesko med god kontakt til underlaget) hjælpe til finde en naturlig balance og rytme, fordi de ikke "dæmper" de impulser, som mødet med underlaget giver. Det er selvfølgelig ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden - men hvis det kan være med til at minimere risikoen for skader, melder jeg mig gerne som forsøgshare...
Hilsen
Peter
PS: Jeg tror sgu lige, at Anette og jeg løber til Bornholm...
. De er godt nok ikke særlige pæne, så jeg er særlig glad for, at du deler ud af dine erfaringer. Så kan jeg ud fra dine ord, beslutte om jeg vil gå ned på udstyr eller ej 
